Sprog:

vinterens bedste
02/04-2012 kl. 15:05
Vinterens bedste

Grønærtesuppe ( frit efter Meyer)
1 kg ærter, 2 løg i tern, 2 fed hvidløg, 1 grøn chili, 1½ liter bouillon, korianderstængler.
Steg løg og chili i olie, tilsæt hvidløg og ærter, kog op i 5-7 minutter, tilsæt korianderstilkene, blend det hele. Serveres med rugbrødscroutoner og en klat græsk youghurt. Serveres lun

Quinua salat med porre
Kog quinuaen, skær porrerne i mindre stykker og lad dem ligge i kogende vand i ca 5 minutter, så de stadig er sprøde. Fjern kernerne fra en agurk og skær den i små stykker. 1 mango skåret i små både, pynter rigtig meget i salaten, men ændrer en del på prisen. Lav en dressing af syltet ingefær, citronsaft, honning og olie. Bland det hele med en håndfuld sesam, og hæld det over grøntsagerne og quinuaen.

Selleriskiver m/svampe
1 selleri, 500 g. champignon, ½ l. fløde, salt og peber
Skræl sellerien, halver og skær derefter i 1 cm tykke skiver, som koges/dampes let hvorefter de steges på pande.
Rens champignon og skær dem i tykke skiver. Svits dem i lidt smør eller olie i en gryde og tilsæt fløden. Smag til med salt. Sovsen hældes over selleribøfferne inden servering.

Løg i ostesovs
300 g små løg
opbagt hvid sovs med revet ost
rasp
løgene pilles og koges ca. 20 min i kogende saltvand. Tag løgene op lad dem dryppe af. Smør et ildfast fad og kom løgene i. Hæld sovsen - som er blandet med rigelig ost - over løgene. Strø lidt rasp og nogle smørklatter over og bag løgene i ovnen i ca. 20 min ved ca. 150 gr.

Rødbede tærte med gedeost
Tærtedej, denne portion giver 10 tærter, vi fryser dem ned, og tager dem op efter behov
1 kg hvedemel
1 kg groft hvedemel fra Meinerts Mølle
1 l vand
½ l. raps olie
En lille håndfuld salt
Forbag tærtedejen ca. 15 minutter, smør en blød gedeost på bunden, læg kogte rødbedeskiver ovenpå, drys med frisk rosmarin og hæld en lille smule olie over tærten, inden den bages færdig

Kålrabi Salat med abrikos og mynte
Riv kålrabi, lav en marinade af olie mynte, salt og peber.
Bland med hakkede abrikoser, pynt med lidt stegte mandelsplitter.

Hvidkålslasagne med linser
Skær kålbladene fra stokken og kog dem så de er føjelige/bøjelige.
Lav en god blanding af revne grøntsager fra skuffen, bland dem med kogte linser eller korn, hæld en god portion flåede tomater i,(for at det ikke bliver for tørt), smag til med karry.
Læg lagvis i et ildfast fad med kålen, bages i ovnen.

Savojkål i dild
1 savoykål delt i ¼ eller 1/6 afhængig af størrelsen (ligesom man ville dele et æble i både)
1 stor gulerod i tynde stave
1 stor pastinak i tynde stave
1 rød peber i tern
1 håndfuld dild
olie, bouillon, salt og peber samt smør
Tag 1 dl olie og varm op, tilsæt peberfrugten, tilsæt 3 dl. urte bouillon, kog op, og tilsæt 1 spsk smør og en stor håndfuld hakket dild.
Kog savojkålen i ca. 3 minutter, kog derefter de finthakkede grøntsager ganske kort.
Server kålen med dildsovsen og drys grøntsagerne over.




« Tilbage til listen...