Sprog:

selleri opskrifter
07/11-2013 kl. 20:25
Selleri tortilla
1 selleri, 4 løg, 5 fed hvidløg, 1 bundt persille, 8 æg, lidt mælk, revet parmesan.
Selleri, løg, hvidløg rives. Vendes i en gryde med lidt olivenolie, indtil det ”falder sammen”, krydres med salt og peber.
Grøntsagerne blandes med pisket æg, 1 dl. mælk, hakket persille og revet parmesan.
Bages i et dybt tærtefad ved ca. 200 grader i knap ½ time.

Sellerirand, fra vores gamle kogebog: Sund mad, skaber sunde hjem 
200 gr selleri males sammen med 50 gr franskbrød, der er udblødt i ¼ liter mælk. Tilsættes 25 gr smeltet smør, 20 gr majsflager, 1 revet løg, salt og peber samt 2 æggeblommer. De piskede hvider blandes i til sidst. Farsen kommes i en smurt og raspet form og koges i vandbad i ca ½ time. Hertil smager smørsovs udmærket, rødbedesalat kan gives til. Variation, skær ½delen af selleriene i små tern.
Tante Marie Louises selleri råkost
Revet gulerod, vilde sorte ris (kogte), blegselleri i små skiver, rosiner, valnødder
Dressing: raps olie og ravigotte sennep.

Selleriskiver m/champignonsauce
1 selleri, 500 g. champignon, ½ l. fløde, salt og peber
Skræl sellerien, halver og skær derefter i 1 cm tykke skiver, som koges/dampes let hvorefter de steges på pande.
Rens champignon og skær dem i tykke skiver. Svits dem i lidt smør eller olie i en gryde og tilsæt fløden. Smag til med salt. Sovsen hældes over selleribøfferne inden servering.

Sellerisuppe
½ selleri,1 løg,1 porre, olie, hvidløg,1 liter grøntsagsbouillon,2½ dl. fløde
Grøntsagerne svitses i olien sammen med hvidløg. Bouillonen hældes ved, og det hele simrer i ca. ½ time.
Suppen blendes, hvorefter fløden tilsættes, retten smages til
Kan serveres med lidt hakkede svitsede grøntsager/mandler på toppen.

Selleri i bedstemordressing
Lav en dressing af piskefløde, citronsaft, og lidt honning.
Riv selleri groft, bland den straks i marinaden.
Serveres med lidt grønt på toppen, persille passer godt til.

Sellerifritter med græskarmole
Skær den skrællede selleri i stave. Vend dem i rapsolie, salt og peber, bag dem i ovnen ved høj temperatur til de er mørke og møre.
Græskar skæres i tern og bages i ovnen. De kolde græskartern røres op med lidt cremefraiche, revet hvidløg og limesaft. Serveres til de varme fritter.

Selleribolognese
Riv selleri meget groft og svits det sammen med hakket oksekød og hakket løg, tilsæt dåsetomater, piri piri og timian, salt og peber. Serveres til pasta



« Tilbage til listen...