Sprog:

rødder
20/11-2013 kl. 20:44
Farsbrød med pastinak
Lav en ganske almindelig frikadellefars, udskift 1/4 af kødet med revne dampede pastinak, og ¼ med grønkål.
Serveres med syltede gulebeder
Selleri tortilla
Inspireret af et kursus hos Gert Sørensen, tidligere konditor i tivoli, der havde en ”grøn kogeskole” i Sydhavnen ( København) i slutningen af 80’erne.1 selleri, 4 løg, 5 fed hvidløg, 1 bundt persille, 8 æg, lidt mælk, revet parmesan. Selleri, løg, hvidløg rives. Vendes i en gryde med lidt oliven olie, indtil det ”falder sammen”, krydres med salt og peber. Grøntsagerne blandes med pisket æg, 1 dl. mælk, hakket persille og revet parmesan. Bages i et dybt tærtefad ved ca.200 grader i knap ½ time.
Gulerod
Gulerod stave bages i ovnen med , serveres med en mynte dressing.
Persillerod
Persillerod stave bages i ovnen, blandes med masser af hakket persille og kogte grønne linser, vendes i en sennepsmarinade.
Jordskoksuppe
Hak et skalotte løg, findel skrællede jordskokker. Svits det hele i lidt raps olie, tilsæt en lille bitte smule vand, kog til det er mørt. Blend det hele. Snit porre i ovale skiver, svits i olivenolie, smag til med salt og en lille smule piripiri. Spise som topping/fyld på suppen.
kartoffelsalat fra Rom
300 gr. kogte kartofler, 150 gr. dampede grønne bønner, 300 gr. kogte rødbeder, 2 hårdkogte æg i både
Blend:1 hårdkogt æg, 20 gr capers, lidt persille, 150 ml. olie, 3 syltede drueagurker 1 spsk. hvidvinseddike til en dressing der hældes over salaten.
Rødbederåkost
Rå rødbeder rives, og blandes med revne æbler, tilsæt en smule revet peberrod. Dressing Ribena saft
Kålrabi
En vores gode vinteropskrifter (den er faktisk fra min oldemors kogebog der er mere end 100 år gammel)Kålrabi skæres i stave, (pommes frittes størrelse, til føjet af os) og koges i et par minutter.Smør og brun farin smeltes sammen på panden, kålrabien steges i smør og sukker, indtil den har den mørheds grad man ønsker. Vi bruger 50/50 sukker/smør.Super nemt og dejligt, mon ikke også det er sundt, hvis man ikke bruger alt for meget smør og sukker 

« Tilbage til listen...