Sprog:

smagen af jul
05/12-2013 kl. 21:00
Smagen af jul
Rødkål - Rositas
Riv rødkål, gulerod og æble. Lav en marinade af olie eddike og ingefær.
Indisk juleret med blomkål
1 porre, 1 stor håndfuld spinat, 1 tsk. stødt kommen, 1 tsk. stødt koriander, 1 tsk. gurkemeje, 1 tsk. garam masala, 2 tsk. cayennepeber, 300 g hakkede flåede tomater. Olivenolie. 1 ½ dl fløde.
Sauter smalle porreskiver i olien, tilsæt krydderier, evt. lidt vand, samt tomat og til sidst fløde. Kan drysse med friske koriander, når årstiden/pengepungen er til det. Sovsen hældes over de dampede blomkål.
December kartofler
Rå kartofler i store både, bages i oven, til de halvfærdige. Derefter tilsættes ½ eller ¼ løg, både rødløg og alm. løg, samt rød peber i store strimler, det hele overhældes med en rapsolie tilsat stjerneanis, hel kardemomme, nelliker, spidskommen, lidt korianderfrø og evt. nigella-frø. Bager færdig og drysses med groft salt før servering.
Lucia salat
Revet hvidkål, Marinade af rapsolie og safran, Ristede mandelsplitter
Grønkålssalat fra Næstved
Riv grønkål, lav en creme af cremefraiche, æbler i tern, revne rødbeder og andre rodfrugter, og udblødte rosiner. Bland den revne grønkål heri.
Stifado med hakket kød
Oksekød brunes af.
Ligeså meget ½ løg tilsættes i kg.
Det hele småkoger i et par timer i en stor gryde, sammen med en masse allehånde, 1 par stænger kanel, et par dåser blendede tomater, rødvinseddike, en masse fed hvidløg, en stor håndfuld laurbærblade.
Husk salt og peber. Retten skal ikke jævnes, men koge sammen.

Grønærtesuppe. Fra kalenderkogebogen anno 1934, 19. december.
½ kg grove husholdningsærter (fra dåse, fra frost 2013), 40 g smør, 40 g mel, sparesuppe (?), 1 stk. selleri (skåret i små stykker) koges møre, så de kan gnides gennem en sigte (vi blender anno 2013). Smør og mel bages af. Tilsættes grønærtepuréen og ca. 1 ½ l suppe. Eventuelt lidt kødekstrakt eller vitamon (?). Et par dråber grøn frugtfarve giver suppen en smuk kulør. (Vi affinder os med farven) den smages til med salt og sukker. Hertil ristede brødstykker med pesto.
Appelsinsalat
Rugkerner, masser af appelsin, gerne blodappelsin, fint snittet rosenkål/fennikel, valnødder, marinade, æbleeddike, olie, appelsinsaft.



« Tilbage til listen...