Sprog:

uge 11 2014 porre fra Gjerrild
14/03-2014 kl. 16:59
Salat med grillet porre, chili, kommen og feta. #184

10 pers.

20 små eller 10 store porre – dampede i 3 – 5 min og skyllet i koldt vand, klem vandet af og tør dem.
1 dl olivenolie
1½ tsk kommenfrø tørristede.
½ tsk tørret stødt chili eller 1 frisk udkernet og finthakket
Saft og fintrevet skal af 1 citron
1 tsk akaciehonning
150 g feta ost smuldret
100 g oliven
3 spsk hakket bredbladet persille.


Vend de dampede porre i 2 spsk olivenolie og grill dem på en grillpande eller i ovnen. Læg porrene på et serveringsfad, hvis det er store porre skal de skæres i 5 – 6 cm lange stykker.

Ryst eller pisk en dressing af resten af olivenolien, ca 3/4 tsk stødt ( i morder eller kværn) kommen, 1 spsk citronsaft , citronskal, chili, honning salt og peber. Smag til med citronsaft, salt, peber og chili.

Hæld dressingen over porrerne, drys med de hele kommensfrø og lad dem stå i et par timer. Inden serveringen drysses i striber med feta, persille og oliven.



« Tilbage til listen...